HESTE I RIDNING

 

Vi tager alle typer heste, på alle niveauer, ind i træning. Heste i ridning på Stutteri Klosterheden kommer dagligt på fold, alle ugens syv dage, og såfremt der er behov for det har vi et løbebånd, som mange heste har stor gavn af.

Når vi får heste i ridning, kan det være i såvel tilridning som videreuddannelse, uanset formålet, rides der altid på hestens præmisser.

Tilridning
Hos os får din hest den rigtige start på sin grunduddannelse. Normalt vil det tage en måneds tid fra hesten ankommer og til man kan ride fornuftigt rundt i alle tre gangarter med en nogenlunde styrbarhed. Nogle heste tager lidt længere tid end andre alt afhængigt af temperament og hvor meget den har været 'i hænder'. Hvis man selv ønsker at komme og ride sin unghest, med instruktion, mens den er hos os, kan det naturligvis arrangeres, når vi finder at hesten er klar til det.

Hoppekåring
Vi har i årenes løb fremvist mange hopper til sadelkåring og mange er udtaget til Eliteskue og honoreret med medalje. Træningsforløbet for en hoppe, der skal fremvises til sadelkåring vil typisk være, at vi får den ind ca. 2 - 2½ måned før arrangementet. Hoppen tilrides, hvis ikke det allerede er gjort, og rides ca. fire gange ugentligt eller efter behov. Så snart hoppen er klar til det, rides den udendørs, for at vænne den til 'livet', så den er klar til at komme i byen.

Championater, Egnethedstest, Konkurrencer
Vi tager også heste ind for videreuddannelse i forbindelse med f.eks.:

  • med championater, Egnethedstest og andre konkurrencer for øje
  • Salgsheste
  • Heste der bare generelt trænger til træning/finpudsning af formen - dette kan gøres i samarbejde med hestens rytter, således at rytteren kommer og får undervisning 1-2 dage om ugen og hesten de andre dage rides af Margit Ørum.

For priser - se HER.

Stutteri Klosterheden v/Margit Ørum * Ringkøbingvej 143 * 7660 Bækmarksbro
Mobil 2023 3351 * Fastnet 9788 1698 * klosterheden@mail.dk

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk