MARGIT ØRUM

Margit Ørum er født i 1957 og begyndte at ride 8 år gammel på Birkerød Rideskole. De først fire år gik med ridning på stedets elevheste og med undervisning af bl.a. Jørgen Olsen. Efter de fire år blev der indkøbt en varmblodshest, som Margit delte med sin mor og søster, og som hun startede i såvel spring som dressur. Efter endt studentereksamen tog Margit den tre-årige træneruddanelse hos Arly Gundersen i Allerød Rideklub.

 I starten af firserne gik Margit så igang med dyrlægestudiet og efter godt seks års studie blev hun i januar 1987 færdig som dyrlæge. Det skulle vise sig, at for at få job som dyrlæge måtte man være villig til at rykke teltpælene op, og dette blev starten på Margits ’jyske liv’! Hun blev ansat på Ringkøbing Dyrehospital, hvor hun fortrinsvis have med kvæg at gøre. I 1988 startede Margit sideløbende en deltidspraksis op, hvor hun bl.a. inseminerede hopper.

Margit Ørum - her på hingsten Zorro Son e. Zorro Z / Racing Ace XX

Udover sit dyrlægearbejde, havde Margit stor succes med fuldblodshingsten Mago xx, som mange nok kan huske. Med Mago xx blev det til mange flotte resultater. Bl.a. var de på Landsholdet i 91 og 92, hvr de blev nr. 3 til Danmarksmesterskabet i Dressur i 1991

I 1994 blev Margit så ansat som leder af reproduktionsafdelingen på Stutteri Klosterheden, samt ansvarlig for uddannelse af stedets heste (primært hingste). Stedet var dengang ejet af Jens Laursen - sideløbende fortsatte Margit med sin egen ’butik’.

På Stutteri Klosterheden var ”flagskibet” Hannoveranerhingsten  Zorro Z  e. Grosso Z, som var indkøbt på Hannoveranernes hingsteauktion i Verden.  Margit stod for Zorro Zs uddannelse lige fra starten og efter kun fem starter blev han B-hest i dressur. Hun spåede ham en stor karriere indenfor dressuren. Desværre døde Jens Laursen efter en kamp mod kræften og stutteriet, samt hestene blev sat til salg – også Zorro Z, som blev solgt til den spanske landsholdsrytter Beatriz  Ferrer-Salad.

Stutteriet blev nu købt af Finn Nielsen som sammen med bl.a. Margit fik et tæt samarbejde med flere tyske hingsteholdere (bl.a. Gestüt Sct. Ludwig)

I den tid Margit var ansat på Stutteri Klosterheden, boede hun på nabogården til  Siersbæklund i Hee,  hvor hun også havde sin egen hest opstaldet: den lille, 157 cm, varmblodsvallak Schagger Tack e. Schwedengruss / Velten-Sohn, som var A-hest og uddannet af Margit til Grand Prix.  Margit valgte i 1997 at sælge sin hest Schagger Tack til en dressurrytter i England, så da Finn Nielsen døde i 1999, blev det dermed muligt  for Margit at købe Stutteri Klosterheden. 

I september 1999 blev Margit ejer af Stutteri Klosterheden og alle aktiviteter flyttede dertil og stedet har siden da fungeret som Dyrlægepraksis med speciale i reproduktion, Hingstestation, Uddannelsesstald for heste og ryttere samt almindelig opstaldning.

Som de fleste af os kender Margit - I det fine stævnetøj!

eller hygge med to- og firbenede!

Margit er også altid klar til fest, det være sig ved et af Stutteri Klosterhedens mange arrangementer eller ved den årlige Hingstekåring i Herning - Margit er ALTID KLAR!!!

MEN sådan her, er der vist ikke mange, der kender Margitsmiley

Stutteri Klosterheden v/Margit Ørum * Ringkøbingvej 143 * 7660 Bækmarksbro
Mobil 2023 3351 * Fastnet 9788 1698 * klosterheden@mail.dk

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk